<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Esbjerg / Fanø

Byvandring i middelalderens Ribe

Ribe blev anlagt i 705-10. Det er Danmarks – og Nordens – ældste by, og det middelalderlige gadenet fra 1100-tallet er stadig bevaret. I middelalderen udviklede Ribe sig til et magtcentrum inden for handel og administration. Ribe blev hovedsæde for bispen, og der blev bygget en domkirke. Ribe Domkirke stod færdig omkring år 1225. Borgertårnet, som kan ses på mange kilometers afstand, blev rejst efter det nordre tårn styrtede sammen julemorgen 1283. Kom og vær med til en spændende gåtur rundt i middelalderens Ribe, få historien og få nogle spændende anekdoter med på vejen. Turen er i den gamle bydel på sydsiden af Ribe å. Vi hører om byens udvikling og om klostre og kirker. Turen er specielt for Hjerteforeningens medlemmer og varer ca. 1½ time.

 

Pris (betales ved start): 30 kr. for medlemmer af Hjerteforeningen. 50 kr. for ikke medlemmer ifølge med medlemmer.

Tilmelding: Kun pr. mail til [email protected] i uge 33 og 34.

Husk navn, adresse og antal personer.

Begrænset antal, – max. 30 personer (først til mølle princip).

Kontaktperson: Ejner Jensen.

Praktiske oplysninger

Sted
Ved Domkirkens hovedindgang.